Galleri
Galleri_leo (2)
Klik på billederne for at gøre dem større!
Problemer arkivadgang
Problemer med arkivadgang (En historisk gennemgang)
Har man tidligere besluttet sig for at søge oplysninger hos det offentlige stødte man måske på uforståenhed, ligegyldighed og intolerance. Hvorfor kom man nu rendende og forhørte sig om sådan noget gammelt stof? Havde man da ikke haft det godt nok – og hvad ville man det for – var det ikke bedre at komme videre i livet, osv., osv.? Det man spurgte om, kunne den offentlige ansatte ikke finde på computeren – det var for ham eller hende irriterende, tidskrævende og greb forstyrrende ind i de vanlige rutiner.
Man kunne dog også være heldig at møde embedsmænd, der ville hjælpe. Det beroede altså meget på ens held samt holdningen hos den pågældende embedsmand, man opsøgte – hvis man da gjorde det – og velsagtens også på embedsmandens viden og kompetence generelt mht. statsapparatets funktion. Jo, der har været tilfælde, små solstrålehistorier, om man vil.
Mange embedsmænd gjorde, som man plejede – for så lavede man i hvert fald ingen fejl og var derfor på den sikre side. ”Som man plejer” var i denne forbindelse ensbetydende med et afslag i hvert fald indtil udgangen af 1998.
Arkiverne, domstolene, og Civilretsdirektoratet havde indtil da fastholdt kongstanken om en ikke mulig tilgængelighed vedr. egne journal(er).
Jo, der var bred enighed om at give afslag, som oftest begrundet med henvisning til forvaltningslov, offentlighedslov og arkivlov. Dog kunne arkiverne berolige med, at når sagen, man søgte adgang til, var 80 år gammel, var man velkommen til at ansøge på ny!
For hovedparten af dansk/tyske faderskabssagers vedkommende ville der så være adgang til aktindsigt i år 2025 – 26. Klagede man sin nød til ombudsmanden, fik man en sludder for en sladder. Også her var holdningen: ”ADGANG FORBUDT.”
Holdninger kan være vanskelige og nærmest umulige at tackle – vel særlig hos det offentlige, der som bekendt ikke kan tage fejl, og da slet ikke kender ordet ”undskyld.”
Anderledes forholder det sig, hvad angår det retlige - altså juridiske love og paragraffer! Selv om juristerne og embedsmændene er dygtige til ”at få ret", kan lovparagrafferne være udformet så præcist, at selv disse højt uddannede og kompetente parter må bøje sig.
Indtil 1999 har myndighederne nærmest pr. automatik givet afslag på aktindsigt, når et krigsbarn ansøgte herom. Det drejer sig om kommunerne, statsamterne, Civilretsdirektoratet, landsarkiverne, Rigsarkivet og domstolene.
Hvad skete så? Hvad afstedkom, at aktindsigt nu pludselig var mulig?
Såmænd en kronik i Jyllands-Posten den 3. maj 1997, samt en dommer!
Kronikken hed ”Født som utyske,” (se evt. under artikler) og blev skrevet af formanden for Danske Krigsbørns Forening (DKBF) Arne Øland.
En pensioneret dommer, Jørgen W. Levinsen, der abonnerede på Jyllands-Posten, havde læst kronikken.
Han henvendte sig og oplyste at retsplejelovens § 41, stk. 1 (ret til partsindsigt) ikke kunne tilsidesættes af domstolene!
Kravet om adgang til dokumenterne i faderskabssagen skulle blot gå gennem den domstol, der i sin tid havde behandlet sagen!
Det fik os til hver især at rette henvendelse til lokale byretsdommere landet over med påberåbelse af retsplejelovens § 41, stk. 1, og minsandten om ikke det virkede! Som et ”Sesam, Sesam, luk dig op!” fra 1001-natseventyr.
Ganske vist var der lidt tovtrækkeri i starten, da dommerne i de respektive byretter som regel ikke anede, hvad det drejede sig om, og antagelig først måtte slå op i de støvede lovsamlinger. Men når en byret først havde rekvireret sagen fra landsarkivet, gik tingene af sig selv.
Flere medlemmer af DKBF oplevede i 1997 først at få afslag fra arkiver og Civilretsdirektorat, for kort tid senere at få sagen udleveret af civildomstolen.
De mange henvendelser til de lokale byretter landet over skabte imidlertid nogen frustration, da dommerne pålagdes et ekstra arbejde, som landets arkiver er selvskrevne til at udføre.
Så det, der for os var et halmstrå, blev andetsteds opfattet som en aktion, der kunne jævnføres som værende tilrettelagt af ”de autonome” – men resultatet blev, at såvel landsarkiverne som Rigsarkivet nu og fremover giver dispensation fra 80 års-reglen.
At det ikke var så ligetil fremgår af et brev til DKBF fra Statens Arkiver, Rigsarkivaren. Brevet, der er på 3 sider og dateret 10. marts 1999, bringes hermed i forkortet udgave.
Citat:
Vedr. adgang til faderskabssager m.v.
I brev af 3. marts 1999 anmoder Danmarks Krigsbarnsforening om forskellige oplysninger vedrørende Statens Arkivers praksis i forbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation fra arkivovens tilgængelighedsfrister, der drejer sig om børns adgang til faderskabssager i anledning af egen fødsel, adoptionssager samt adgang til sager vedrørende egen anbringelse på spædbørnshjem og andre lignende institutioner.
I den anledning kan Statens Arkiver oplyse følgende:
Faderskabssager
Statens Arkiver har tidligere fulgt en praksis, hvorefter en ansøgning fra et barn i en faderskabssag om dispensation fra tilgængelighedsfristen efter arkivlovens § 22, stk. 1, nr. 1, som hovedregel er blevet imødekommet i tilfælde, hvor faderskabet er vedgået eller fastslået ved dom. Er dette ikke tilfældet, har man i tilfælde, hvor der kun har været en enkelt mand inddraget i sagen, og hvor denne er idømt bidragspligt eller har indgået forlig herom, givet adgang til sagen. I tilfælde, hvor flere mænd har været inddraget i en faderskabssag, men kun én pålagt bidragspligt, har Statens Arkiver af hensynet til privatlivets fred hos de pågældende og hos sagens parter i øvrigt som hovedregel ikke fundet at kunne imødekomme en ansøgning om indsigt, men givet oplysning om den bidragspligtiges identitet. dvs. navn og adresse på tidspunktet for bidragspligtens pålæggelse. I sager om ansøgninger, hvor flere mænd er idømt bidragspligt, er ansøgning om arkivadgang ikke imødekommet.
Statens Arkiver konstaterede i foråret og sommeren 1998, at i en række sager, hvor sådanne børn har anmodet om arkivadgang efter arkivloven, og hvor Statens Arkiver efter den praksis, der hidtil er fulgt, ikke har kunnet imødekomme anmodningen, at retterne i en række tilfælde har givet den ønskede indsigt efter retsplejelovens § 41, stk. 1, sammenholdt med samme lovs § 456f, stk. 1. Den sidstnævnte bestemmelse lyder:
”Både moderen og barnet er at betragte som parter i sagen”.
I en række ansøgninger af den ovennævnte karakter har ansøgere påberåbt sig de to nævnte bestemmelser i retsplejeloven. Statens Arkiver har tidligere i sådanne tilfælde henvist de pågældende ansøgere til den pågældende ret. Dette er sket på baggrund af, at arkivloven ikke giver dem, der er parter i en sag, nogen fortrinsstilling med hensyn til dispensation fra de i arkivloven fastsatte tilgængelighedsfrister.
På baggrund af den praksis, der er fulgt af retterne, og på baggrund af en række klager over afgørelser, truffet af landsarkiverne, foretog Statens Arkiver en fornyet vurdering af den hidtil fulgte praksis. Da retterne som hovedregel vil imødekomme et forlangende om udskrifter af faderskabssager, der indgives af barnet som part i sagen, kan det allerede af ressourcemæssige grunde forekomme uhensigtsmæssigt at fastholde en praksis, hvorefter en part i en faderskabssag, der ansøger om dispensation efter arkivloven, mødes med afslag efter denne lov, men derefter umiddelbart vil kunne få sagens dokumenter stillet til rådighed af en anden myndighed.
Det bemærkes, at parterne i en sag efter retsplejelovens § 41, stk. 1, kan forlange udskrift af “retsbøgerne […] samt de øvrige hos retten beroende til en sag hørende, fremlagte dokumenter”, men at det efter samme lovs § 456p påhviler retten efter sagens afslutning at sende sagens dokumenter til det pågældende statsamt. I den anledning kan det være et spørgsmål, om en ret, der imødekommer et forlangende om udskrifter, tillige - f.eks. et statsamts arkiv i Statens Arkiver - vil kunne rekvirere de dokumenter, der har været fremlagt under sagens behandling for retten, men som i henhold til bestemmelsen i retsplejelovens § 456p er afgivet til statsamtet.
Endelig bemærkes, at bestemmelsen om moderens og barnets ”partsstatus” i faderskabssager har været optaget i retsplejeloven siden 1. januar 1938.
Af hensyn til opnåelse af sammenhæng i retssystemet og til opfyldelse af princippet om størst mulig åbenhed ville det være uholdbart, hvis Statens Arkiver nægtede dispensationssøgende en indsigt, som de efter anden lovgivning har et retskrav på at opnå.
Som hovedregel imødekommes ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfristen efter arkivlovens § 22. stk. 1, nr. 1, der vedrører faderskabssager, der er afgjort ved dom, og som indgives af en part i sagen - moder eller barn - derfor nu på sædvanlige vilkår. Det bemærkes, at såfremt en konkret sag indeholder materiale, der falder ind under arkivlovens § 22, stk. 1, nr. 3 (strafferetligt materiale), skal der indhentes samtykke efter reglerne derom.
Statens Arkiver har ikke foretaget skridt for at meddele ansøgere, der efter tidligere praksis har modtaget afslag på en dispensationsansøgning af den ovennævnte karakter, at den tidligere trufne afgørelse eventuelt nu vil blive omgjort. Begrundelsen er, at en sådan meddelelse i princippet burde rettes til alle ansøgere, der har modtaget afslag på sådan adgang siden arkivlovens ikrafttræden 1. oktober 1992, og at det dermed ville kræve væsentlige ressourcer at fremsende meddelelse til hver enkelt. Statens Arkiver har selvsagt intet at indvende imod, at foreningen gør opmærksom på den ændrede praksis……..(Citat slut).
Efter denne åbenhjertige – og overordentlig prisværdige – indrømmelse fra Rigsarkivarens side skulle man tro, at Staten ville forsøge at bøde på de uheldige virkninger af mange års tilsidesættelse af loven.
At skrive rundt til det overskuelige antal borgere, der fra forskellige statslige institutioner – amter og Civilretsdirektorat frem for nogen – gennem tiden har fået afslag på aktindsigt vedr. egne, nære familieforhold, var vel ikke meget at forlange.
Det agter man jf. ovenstående skrivelse tilsyneladende ikke at gøre!
Men det er nu slået fast med syvtommersøm, at for krigsbørn – dvs. illegitime børn, hvor en eller begge forældre havde tilknytning til de krigsførende parter – gør sig ganske særlige forhold gældende.
Om DKBF (2)
Hvorfor en forening
I følge historieforskningen er der blandt børn født i Danmark under eller lige efter den tyske besættelse registreret 5.579 personer, som har fået udlagt en tysk biologisk far. Deres faderskabssager, som behandledes i perioden 1940 – 1951, er alle registreret i Justitsministeriet og dokumenterne befinder sig i landsarkiverne og/eller i Rigsarkivet. Indtil for ganske nylig var oplysningerne om faderskabssagerne i disse arkiver lukket land også for de pågældende børn.
En del faderskabssager, hvor faderen var en tysker, blev enten mangelfuldt registreret eller registreret med en dansk fader. Et kvalificeret skøn af antallet af tyskerbørn (også kaldet krigsbørn) her i landet, som har en tysk far og en dansk mor, er derfor mellem 10 og 12 tusinde...
Disse børn er nu voksne og mange af dem har gennem de senere år, hvor emnet ”tyskerbørn” har været fremme i den offentlige debat, forfulgt et ønske om at få nærmere kendskab til deres rødder.
DKBF (Danske Krigsbørns Forening) dannedes i 1996 og den er blevet et forum, hvor danske krigsbørn støtter hinanden, udveksler erfaringer og henter vejledning, hvis de ønsker at finde oplysninger om deres fædrene ophav. Foreningen har f.eks. udvirket en afklaring, der har givet krigsbørn adgang til arkiverne med deres faderskabssager. Foreningen har i dag ca. 250 medlemmer, og talrige andre har fået rådgivning.
DKBF samarbejder med tilsvarende foreninger i Belgien, Norge, Sverige, Finland, Holland, Frankrig og Tyskland.
I 2007 i Berlin var Danske KrigsbørnsForening med til at danne den europæiske paraplyforening "Forum der Kriegskinder" for krigsbørnsforeninger fra Norge, Finland, Holland, Tyskland, Belgien og Frankrig.
I 2008 enedes man om inden for rammen "Forum der Kriegskinder" at danne et internationalt netværk : "BORN OF WAR internatioanal network" forkortet BOW i.n.
Medlemsskab
Medlemskab af DKBF
Ønsker du at blive medlem af foreningen, kan du skrive til os på mailadressen Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Du kan også kontakte foreningens formand Arne Øland på tlf. 86 45 38 83.
Kontingentet er 300,00 kr. pr. år. Som medlem modtager du foreningens blad "Rødder" 4 gange årligt. Ved generalforsamlingen har du stemmeret.
Kontingentet er 150,00 kr. pr. år, hvis du gennem medlemskab blot ønsker at støtte DKBF. Som støttemedlem modtager du 4 gange årligt foreningens blad "Rødder" og er velkommen til at deltage i alle arrangementer undtagen selve generalforsamlingen.
Medlemsaktiviteter:
Foreningen tilbyder praktisk vejledning i de forhold, som måtte være
aktuelle for dig.
Fire gange om året modtager du vores medlemsblad. Ved hjælp af bladet
kan du holde dig orienteret om foreningens aktiviteter og følge med i den
aktuelle debat. Du er velkommen til selv at skrive indlæg i bladet.
Foreningen vil tilstræbe medlemsaktiviteter i din region, som du kan benytte dig af i det
omfang, du har behov og lyst. Ikke alle aktiviteter udbydes i hele landet, da de er afhængige af en vis medlemsdeltagelse.
Kontaktperson: Er et andet foreningsmedlem, som du kan ringe og tale
med i det omfang, du har brug for det. Kontaktpersonen har måske stået i en situation, der ligner din, og kan derfor være dig behjælpelig. Klik på fanebladet Kontaktpersoner og se hvilken kontaktoerson, der bor nærmest dig.
Såvidt det er praktisk muligt, afholdes der hvert år et Landsmøde / Weekendseminar
Bestyrelse
Kontaktpersoner
Er du i tvivl om, hvad DKBF er eller ønsker du blot at tale med en, der har stået i samme situation som dig selv, så er du velkommen til at ringe til en kontaktperson i din region. Samtalen er naturligvis fortrolig. Du er også altid velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne.
|
Kontaktpersoner i DKBF |
||||
|
Område |
Navn |
Adresse |
Telefon |
|
|
Nordjylland |
Maria Niebuhr |
Vesterbro 42 |
7900 Nykøbing Mors |
51742125 |
|
Bjarne Schmidt |
Pilekrogen 4 A |
9230 Svenstrup |
98381079 |
|
|
Midtjylland
Syddanmark |
Margret Stern Hedegaard |
Viborgvej 320 |
8900 Randers |
86454949 |
|
Inge Komoch |
Græsvangen 24 D |
8381 Mundelstrup |
86240328 |
|
|
Yrsa Thane Thomsen |
Hessvej 5 |
7120 Vejle |
75815130 |
|
|
Wilhelm Jonas |
Arnbjervej 8 |
6430 Nordborg |
74450881 |
|
|
Sjælland; |
John Valeur |
Barupvejen 13 |
46560 St. Heddinge |
56501449 |
|
Hovedstaden / Bornholm |
Bente Fritzen |
Sauntevej 105 |
3100 Hornbæk |
49702895 |
|
Preben Vadstrup |
Tulipanvej 25 |
3720 Aakirkeby |
56974189 |
|
|
Kontaktpersoner i DKBF |
||||
|
Område |
Navn |
Adresse |
Telefon |
|
|
Nordjylland |
Maria Niebuhr |
Vesterbro 42 |
7900 Nykøbing Mors |
51742127 |
|
Bjarne Schmidt |
Pilekrogen 4A |
9230 Svenstrup |
98381079 |
|
|
Midtjylland |
Margret Stern Hedegaard |
Viborgvej 320 |
8900 Randers |
86454949 |
|
Inge Komoch |
Græsvangen 24D |
8381 Mundelstrup |
86240328 |
|
|
Syddanmark |
Birgitte Breiner |
Drejerbanken 3, Skalbjerg |
5492 Vissenbjerg |
26273697 |
|
Yrsa Thane Thomsen |
Hessvej 3 |
7120 Vejle |
75815130 |
|
|
Wilhelm Jonas |
Arnbjervej 8 |
6430 Nordborg |
22932252 |
|
|
Sjælland |
John Valeur |
Barupvejen 13 |
4660 St. Heddinge |
56501449 21901302 |
|
Hovedstaden / Bornholm |
Bente Fritzen |
Sauntevej 105 |
3100 Hornbæk |
49702895 |
|
Preben Vadstrup |
Tulipanvej 25 |
3720 Aakirkeby |
56974189 |
|
Historie
Foreningsdannelsen i Danmark
I 1995 kom 2 krigsbørn, Arne Øland og Bjarne Schmidt, ad krogede veje i kontakt med hinanden. Begge havde henvendt sig til journalist og forfatter Leif Larsen, der i medierne havde berettet om sine vanskeligheder med at få arkivadgang. Leif Larsen ønskede som gammel modstandsmand aktindsigt i nogle af modstandsbevægelsens sager.
Leif Larsen foreslog, at Bjarne og Arne mødtes for at udveksle synspunkter og erfaringer mht. til problemerne angående aktindsigt i deres faderskabssager – og som sagt så gjort.
Bjarne havde på daværende tidspunkt arbejdet i ca. 5 år med at søge oplysninger om sin biologiske far og dennes familie i Østrig. Han havde i hele sit bevidste liv vidst, at han havde en ”tysk” far, der under krigen var soldat i Danmark. Hans familie havde aldrig omtalte dette, så denne viden var alene baseret på hans intuition og fortolkning af fortalelser i familien.
Arne havde først sent i livet erfaret, at han var krigsbarn. Født 6 måneder efter kapitulationen havde han altid havde opfattet sig selv som et ganske almindeligt ”uægte” barn. Men som oftest ved nogen i familien besked, og Arne fik sin ”besked” ved en familiesammenkomst ved årsskiftet 93/94. Arne havde derefter arbejdet med efterforskning af sin slovenske far.
Fælles for dem var altså, at deres fædre havde tilhørt Værnemagten, og for dem begge gjaldt, at deres mødre ønskede at glemme – eller fortrænge – om man vil. Det viste sig hurtigt, at det var meget udbytterigt for Bjarne og Arne at kunne tale sammen om dét, der i mange år havde været et tabu.
Bl.a. inspireret af historikeren Annette Warrings afhandling ”Tyskerpiger”, der var udkommet i 1994, fik Arne den idé at starte en forening. Samtidig tog han kontakt til Norges Krigsbarnsforbund, der venligst tilsendte ”vedtegter” samt en årgang af den norske forenings medlemsblad ”Røtter”. Dette stimulerede yderligere til en foreningsdannelse.
Både Annette Warring og Vibeke Ohl fra Røde Kors´ Eftersøgningstjeneste viste stor forståelse for idéen og videreformidlede et åbent brev fra Arne til nogle af de krigsbørn, som de var kommet i kontakt med gennem deres respektive arbejde. Med denne enestående hjælp opnåedes der kontakt med andre krigsbørn, som var interesserede i at danne en forening.
Den 12. oktober 1996 så Danmarks Krigsbarnsforening nu Danske Krigsbørns Forening dagens lys.
Arkivadgang
Arkivadgang
Mange krigsbørn kunne i mange år ikke få kendskab til deres oprindelse på fædrene side, idet arkiverne var lukkede for krigsbørn med100 år fra barnets fødsel.
Efter mange tovtrækkerier mellem DKBF og kommunerne, statsamterne, Civilretsdirektoratet, Landsarkiverne, Rigsarkivet og domstolene lykkedes det i 1999 /2000 DKBF at få en ordning, således at såvel Landsarkiverne som Rigsarkivet fra da af og fremover giver dispensation fra 80 års-reglen, når krigsbørn søger aktindsigt i deres faderskabssag. Det er også en aftale med arkiverne, at krigsbørn ikke skal betale arkiverne timeløn for arkivarbejdet, men blot udgifter i forbindelse med evt. kopiering af sagsakter.
Derfor - hvis du har en formodning om, at din rigtige far var tysk soldat (eller russisk, engelsk eller amerikansk) før, under eller efter besættelsen, så er du velkommen til at henvende dig til Danske Krigsbørns Forening for råd og vejledning.
Relevante Links
Europæiske Krigbørnsforeninger
Gerlinda Swillen
Spokeswoman for BORN OF WAR international network
Belgien
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Arne Øland
Danske Krigsbørns Forening
Danmark
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.krigsboern.dk
Michael Sturm
Lebensspuren e.V. Wernigerode
Tyskland
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.lebensspuren-deutschland.eu
Ute Baur-Timmerbrink
G.I.trace i Tyskland & Østrig
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.besatzungsvaeter.de/
Erika Holmbom
Verein der Wehrmachtskinder in
Finland
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.saksalaistensotilaidenlapset.com
Thorleif Blatt
Krigsbarnforbundet Lebensborn
Norge
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.lebensbornnorway.org
Gerd-Inger Resch
Norges Krigsbarnsforbund
Norge
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.nkbf.no
Michel Blanc
Coeurs sans Frontières
Frankrig
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://www.coeurssansfrontieres.com
Jeanin Nivoix-Sevestre
Aneg
Frankrig
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
http://anegfrance.free.fr
